Ansvarlig motionshold U13-U14 drenge

Motionsfodbold er blevet en kæmpe succes over hele landet for voksne. Nu vil vi gerne tilbyde den mulighed til en lidt yngre målgruppe, efter påske starter vi nemlig et motionshold op for drenge i 7. og 8. klasse. I den forbindelse søger vi ansvarlig person til at står for en ugentlig træning og hvad der ellers måtte være af opgaver omkring sådan et hold.


Motionsfodbold er et koncept vi har god succes med hos de voksne både i Sørby men også generelt i hele landet. Konceptet er at det ikke handler om at vinde kampe, men at man træner fodbold med lidt mere kamp end en almindelig fodboldtræning. Holdet træner kun en gang om ugen og tilmeldes ikke til turneringer. Holdet er derfor for dem der gerne bare vil have det sjovt med at spille fodbold med jævnaldrene, uden at skulle tænke på hvordan man klare sig til weekendens kampe.


Kan du se dig selv i følgende:

- Du bosiddende på Vestsjælland.

- Du brænder for fodbold og udvikling af mennesker.

- Du finder glæde i at motivere og inspirere andre.

- Du kan have ansvaret for holdet og stå for forældrekontakten.

- Du er minimum 21 år.

- Du mangler et hold at træne.


Vi kan tilbyde dig:

- En god klub i vækst

- En klub med et godt sammenhold.

- Faglig sparring

- Træneruddannelse

- Trænertøj-pakke

- Et nyt hold med rig mulighed for at sætte dit præg.


Hvis det er dig, vi leder efter, så kontakt vores ungdomsformand Simon Vittrup Olsen på mail: svo@sorbyfodbold.dk eller mobil: 29 84 11 97.


Hvem er Sørby Fodbold?

Sørby Fodbold er beliggende lidt syd for Slagelse i Sørbymagle, en by på omkring 1.100 indbyggere. Vi er en del af Sørbymagle Idrætsforening med over 1.300 medlemmer bl.a. fordelt mellem eSport, gymnastik, hockey og fodbold. I Sørby Fodbold er vi lidt omkring 100 medlemmer hvilket gør os til den 6 største fodboldklub i Slagelse kommune. De sidste 3 år har vi haft en god vækst af hold og medlemmer med bl.a. et pigehold, dame- og herresenior og motionshold. Ligesom vi er i stor vækst på medlemssiden vækster vi også meget i aktiviteter. Med stort indendørsstævne, udlandsture, Store Kampdage, Superligakampe, fyrværkerisalg, en del af Vestsjællands største kræmmermarked og meget mere.