Ansvarlig sandkassehold

I Sørby Fodbold starter vi lørdag den 1. maj et sandkassehold for de mindste drenge og piger. I den forbindelse har vi brug for en holdansvarlig til at stå for holdet. Træningen vil forgå som stationstræning hvor børnene går i gennem øvelserne med deres forældre. Dine opgaver vil være at planlægge træningen med forskellige stationer af 45 minutters varighed samt forældrekontakt. Normalvis når man er fodboldtræner følge man spillerne når de bliver ældre og ældre. Men vi ønsker at finde en træner til at være fast på sandkasseholdet da der løbende vil komme nye spillere på holdet.


Kan du se dig selv i følgende:

- Du er bosiddende på Vestsjælland.

- Du er minimum 21 år.

- Du er god til børn.

- Du kan være på fodboldbanen hver lørdag formiddag.


Vi kan tilbyde dig:

- En god klub i vækst.

- En klub med et godt sammenhold.

- Faglig sparring.

- Træneruddannelse.

- Trænertøj-pakke.

- Et nyt hold med rig mulighed for at sætte dit præg.


Hvis det er dig, vi leder efter, så kontakt vores ungdomsformand Simon Vittrup Olsen på mail: svo@sorbyfodbold.dk eller mobil: 29 84 11 97.


Hvem er Sørby Fodbold?

Sørby Fodbold er beliggende lidt syd for Slagelse i Sørbymagle, en by på omkring 1.100 indbyggere. Vi er en del af Sørbymagle Idrætsforening med over 1.300 medlemmer bl.a. fordelt mellem eSport, gymnastik, hockey og fodbold. I Sørby Fodbold er vi lidt omkring 100 medlemmer hvilket gør os til den 6 største fodboldklub i Slagelse kommune. De sidste 3 år har vi haft en god vækst af hold og medlemmer med bl.a. et pigehold, dame- og herresenior og motionshold. Ligesom vi er i stor vækst på medlemssiden vækster vi også meget i aktiviteter. Med stort indendørsstævne, udlandsture, Store Kampdage, Superligakampe, fyrværkerisalg, en del af Vestsjællands største kræmmermarked og meget mere.