Cheftræner U6 mix

Til maj starter vi et nyt hold op for drenge og piger i alderen 4-6 år. Derfor søger vi en cheftræner til at stå for holdet. Til at starte med vil opgaven være at lære børnene de grundlæggende ting inden for fodbold, og senere vil holdet også skulle deltage til stævner tilpasset deres alder og niveau. 


Kan du se dig selv i følgende:

- Du er bosiddende på Vestsjælland.

- Du er minimum 21 år.

- Du er god til børn.

- Du kan være på fodboldbanen hver lørdag formiddag.

- Du kan have ansvaret for planlægningen af træningerne og forældrekontakten.


Vi kan tilbyde dig:

- En god klub i vækst.

- En klub med et godt sammenhold.

- Faglig sparring.

- Træneruddannelse.

- Trænertøj-pakke.

- Gratis kontingent for hele din husstand.

- Mulighed for at bruge vores sæsonkort til Slagelse B&I og Brøndby IF.

- Adgang til vores store database af relevant litteratur, øvelser og nyttige links.

- Et nyt hold med rig mulighed for at sætte dit præg.


Hvis det er dig, vi leder efter, så kontakt vores ungdomsformand Simon Vittrup Olsen på mail: svo@sorbyfodbold.dk eller mobil: 29 84 11 97.


Hvem er Sørby Fodbold?

Sørby Fodbold er beliggende lidt syd for Slagelse i Sørbymagle, en by på omkring 1.100 indbyggere. Vi er en del af Sørbymagle Idrætsforening med over 1.300 medlemmer bl.a. fordelt mellem eSport, gymnastik, hockey og fodbold. I Sørby Fodbold er vi lidt omkring 110 medlemmer hvilket gør os til den 6 største fodboldklub i Slagelse kommune. De sidste 3 år har vi haft en god vækst af hold og medlemmer med bl.a. et pigehold, dame- og herresenior og motionshold. Ligesom vi er i stor vækst på medlemssiden vækster vi også meget i aktiviteter. Med stort indendørsstævne, udlandsture, Store Kampdage, Superligakampe, fyrværkerisalg, en del af Vestsjællands største kræmmermarked og meget mere.