Hjælpetræner U6 mix

Efter påske starter vi et nyt hold op for 4-5 årige drenge og piger. I den forbindelse søger vi et par hjælpetrænere til holdet. Opgaven vil være at skulle hjælpe og komme med inputs til cheftræneren samt at være med under træningen både til at holde koncentrationen hos børnene og stå for nogle øvelser med hjælp fra cheftræneren


Kan du se dig selv i følgende:

- Du er bosiddende på Vestsjælland.

- Du er minimum 21 år.

- Du er god til børn.

- Du kan være på fodboldbanen hver lørdag formiddag.


Vi kan tilbyde dig:

- En god klub i vækst.

- En klub med et godt sammenhold.

- Faglig sparring.

- Træneruddannelse målrettet holdets niveau.

- Trænertøj-pakke.

- Et nyt hold med rig mulighed for at sætte dit præg.


Hvis det er dig, vi leder efter, så kontakt vores ungdomsformand Simon Vittrup Olsen på mail: svo@sorbyfodbold.dk eller mobil: 29 84 11 97.


Hvem er Sørby Fodbold?

Sørby Fodbold er beliggende lidt syd for Slagelse i Sørbymagle, en by på omkring 1.100 indbyggere. Vi er en del af Sørbymagle Idrætsforening med over 1.300 medlemmer bl.a. fordelt mellem eSport, gymnastik, hockey og fodbold. I Sørby Fodbold er vi lidt omkring 100 medlemmer hvilket gør os til den 6 største fodboldklub i Slagelse kommune. De sidste 3 år har vi haft en god vækst af hold og medlemmer med bl.a. et pigehold, dame- og herresenior og motionshold. Ligesom vi er i stor vækst på medlemssiden vækster vi også meget i aktiviteter. Med stort indendørsstævne, udlandsture, Store Kampdage, Superligakampe, fyrværkerisalg, en del af Vestsjællands største kræmmermarked og meget mere.