Cheftræner søges til U13 drenge

Af Simon Vittrup Olsen den 17. juli 2021

I Sørby Fodbold søger vi efter en ny cheftræner til vores U13 drenge. Holdet består af en flok gode og dygtige drenge, hvor de fleste også går sammen på vores lokale skole.

 

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du interesseret og kan se dig selv i følgende:

  • Du bosiddende på Vestsjælland.
  • Du brænder for fodbold og udvikling af mennesker.
  • Du har lyst til at udvikle dig som fodboldtræner.
  • Du finder glæde i at motivere og inspirere andre.
  • Du kan have ansvaret for holdet og stå for forældrekontakten.
  • Du er minimum 20 år.
  • Du mangler et hold at træne.

 

Vi kan tilbyde dig:

  • En god klub i vækst.
  • En klub med et godt sammenhold.
  • Faglig sparring.
  • Træneruddannelse.
  • Trænertøj-pakke.
  • Gratis kontingent for hele din husstand.
  • Mulighed for at bruge vores sæsonkort til Slagelse B&I og Brøndby IF.
  • Adgang til vores store database af relevant litteratur, øvelser og nyttige links.
  • Et godt sammentømmeret hold med god forældreopbakning.
  • Dygtige fodboldspillere.
  • Træning 2 gange om ugen + kamp i weekenden.

 

Hvis det er dig, vi leder efter, så kontakt vores ungdomsformand Simon Vittrup Olsen på mail: svo@sorbyfodbold.dk eller mobil: 29 84 11 97.


Hvem er Sørby Fodbold?

Sørby Fodbold er beliggende lidt syd for Slagelse i Sørbymagle, en by på omkring 1.100 indbyggere. Vi er en del af Sørbymagle Idrætsforening med over 1.200 medlemmer bl.a. fordelt mellem eSport, gymnastik, hockey og fodbold. I Sørby Fodbold er vi omkring 150 medlemmer hvilket gør os til den 6 største fodboldklub i Slagelse kommune. De sidste 3 år har vi haft en god vækst af hold og medlemmer med bl.a. et pigehold, dame- og herresenior og motionshold. Ligesom vi er i stor vækst på medlemssiden, vækster vi også meget i aktiviteter. Med stort indendørsstævne, udlandsture, Store Kampdage, Superliga kampe, fyrværkerisalg, en del af Vestsjællands største kræmmermarked og meget mere.


I Sørby Fodbold vil vi gerne være en stærk breddeklub i området, som kan tilbyde hold til alle piger, drenge, kvinder og mænd. Vi ligger stor vægt på det sociale og at alle skal have det godt, når de er en del af vores klub.