Fusion med FS Hashøj
De sidste fire år har fodbolden været samlet i FS Hashøj og Sørby Fodbold (under Sørbymagle IF). Begge klubber har haft børne- og voksenfodbold. Siden foråret 2024 har FS Hashøj og Sørby Fodbold samarbejdet på de yngste børnehold. I efteråret og vinteren 2024 har man spillet i det samme tøj under navnet FSH Sørby. Klubberne er nu klar til at samle kræfterne i én klub, så man bedre kan udnytte ressourcerne i området.
Formålet med den nye fusionsklub er at skabe en bæredygtig fodboldklub i Dalmose-, Flakkebjerg- og Sørbymagle-området. Ved at lave en større områdeklub, kan man sikre nok børn i børnefodbolden til på sigt at kunne lave 8- og 11-mands ungdomsfodbold. Dermed vil man i højere grad kunne tilbyde fodbold gennem hele livet, som tidligere har manglet.
Derudover ser vi et stort potentiale i pige/kvindefodbolden, som har været næsten ikke-eksisterende i området. Ved at have et større område at rekruttere i, bliver potentialet for pigefodbolden større.
På FS Hashøjs ordinære generalforsamling den 19. februar vedtog de ønsket om fusion. På samme måde skal vi på vores ordinære generalforsamling den 24. marts stemme om fusionen.
Her på siden kan I læse mere om fusionen der er aftalt mellem de to bestyrelser og som er udgangspunktet for fusionen. Derudover er også de vedtægter de to bestyrelser anbefaler i fusionsklubben.